Deutch English Dansk Dutch
Print this page

Miljø


Produkter
Produkterne leveres af danske dambrugere, som vi gennem mange år har opbygget et gensidigt godt og solidt samarbejde med. Dambrugerne ved, hvilke kvalitetskrav vi stiller til sunde og raske, levende fisk, ligesom vi også stiller store krav til sortering og vægt.
Fiskene vejes på digitalvægt, inden de bliver læsset hos dambrugerne. Desuden medbringer alle vore lastbiler en elektronisk vægt, så vore chauffører kan kontrolveje fiskene ved aflæsning af bilen, hvis en kunde måtte ønske dette. Vi garanterer altid for den leverede vægt.   

Transport
Vi kører med materiel, der opfylder de nyeste krav til et rent miljø.
Vi har Fødevarestyrelsens (Danish Veterinary and Food Administration) autorisation til transport af levende fisk (link til autorisation fra FVST)
Alle vore chauffører har desuden gennemgået et transportkursus, der - sammen med god viden og erfaring - giver dem indsigt i / forståelse for korrekt håndtering/transport af fiskene. Skulle der opstå problemer undervejs, er vore chauffører således i stand til at gribe ind og afhjælpe situationen. 
  
Miljø
De meget restriktive danske miljølove – de strengeste i Europa - kræver brug af den nyeste teknologi for at gøre produktionen effektiv og rentabel.
De produktionsmæssige forhold i akvakulturen har gennem de sidste årtier gennemgået store ændringer. Bedre foder, recirkulationsanlæg og optimal vandrensning har sikret, at produktionen i dag er næsten miljøneutral.
Opdræt af ørreder sker under tilnærmelsesvis de samme forhold som fiskene har i naturen. De vokser op ved de samme vandtemperaturer, saltholdigheder m.v., og følger den samme livscyklus som deres vilde artsfæller. Ved at holde de opdrættede ørreder indenfor samme betingelser som naturen byder på, opnås den bedste kvalitet.

Sundhed
I Danmark har vi en meget høj veterinær status. Fødevarestyrelsen fører et register over alle akvakulturanlæg i Danmark. Registeret indeholder tillige en fortegnelse over kategoriseringen af sundhedsstatus for akvakulturanlæg, for de anmeldepligtige fiskesygdomme: IHN, VHS, ISA, IPN og BKD.
Der må kun eksporteres levende fisk, æg, yngel og sættefisk fra dambrug, der er registreret fri for VHS og IHN. Derfor leverer vi kun fisk fra disse dambrug.
Eksempelvis er hele Danmark erklæret sygdomsfri for IHN (Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose).
Den nordlige halvdel af Jylland er kategori I zone for VHS (Viral Hæmorhagisk Septikæmi) . Syd for denne zone er der en række dambrug, der er såkaldte kategori I segmenter for VHS. Den resterende del af landet er kategori II område.
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Dansk Akvakultur i 2008 startet et EU-godkendt VHS- bekæmpelsesprogram, og bliver det gennemført med succes, vil hele Danmark i bedste fald kunne opnå kategori I zone status for VHS i løbet af 2011.