Skip to main content

Sikker levering af levende fisk
– direkte til din dør

Logistik og levering

Vores gennemtestede dør-til-dør-levering sikrer, at du altid modtager fisk af højeste kvalitet – hurtigt og sikker. Hos Freia Forellen har vi mange års erfaring med effektiv og fleksibel levering af levende fisk i det meste af Europa. Vi leverer direkte til din dør med vores egne moderne udstyrede lastbiler, dette sikrer en tryg, hygiejnisk og effektiv transport af dine levende fisk.

Logistik

Når du bestiller dine fisk hos Freia Forellen, så får du meget mere end sunde, levende fisk. Vores dør-til-dør-logistik er altid en del af pakken, det betyder, at du er sikret en problemfri, fleksibel og sikker levering direkte til din dør – hver gang.

Vi har vores egen flåde af lastbiler med det nyeste udstyr. Bilerne desinficeres grundigt før hver transport.

Det er vores egne erfarne chauffører, der står for transporten af de levende fisk, som kommer direkte fra dambruget til din dør i isolerede og sikrede glasfiberbeholdere med friskt vand. Alt efter årstiden er der plads til 425 kilo fisk i vores glasfiberbeholdere.

Under transporten bliver fiskene hele tiden forsynet med ilt, og ved ture over lange strækninger, sender vi to chauffører afsted, så transporttiden for dine varer bliver så kort som muligt.

God hygiejne er alfa og omega for vores arbejde og kvaliteten af slutproduktet. Derfor bliver vores lastbiler vaskede og desinficerede efter vores helt særlige hygiejneprotokol i vores opvarmede vaskehal, før de bliver lastede med de friske fisk.
Som kunde hos Freia Forellen får du effektiv, nem og bekvem levering af levende ørreder og andre arter i Danmark og størstedelen af Europa efter faste aftaler og med al den rådgivning, du har brug for.

Autorisation FVST

Kvalitetsfisk fra førsteklasses dambrug
– leveret direkte til din dør